tirsdag den 30. april 2013

Så er der visitkort, øl og jordbær! :-)

MadSpektaklet har endelig fået visitkort i trykken!
Så skulle der vist være nok til de første 500 ;-)
 
 

Derudover har vi idag fejret, at vi på under 24 timer har fået mere end 100 Likes på Facebook! Skål til alle jer derude, og husk at nyd livet :-) Jordbær med chokolade og Fynsk Forår er ren glæde for ganen!

mandag den 29. april 2013

Så er det officelt!!

Pigerne bag MadSpektaklet skal på Food Festival 2013!
Vi glæder os til at udvikle en madbod, der kommer til at ose af god stemning og lækker mad!
Det bliver en fest! :) Skal du med??

Der vil løbende komme opdateringer herinde, så du kan følge med i hvad vi kommer til at sælge i boden.

Food Festival er stedet at komme for madelskere i alle afskygninger - om du er kok, producent, madentusiast eller om du bare godt kan lide at spise - så ta' din ven med i hånden og kom forbi :)

På pladsen vil der være fokus på lækre råvarer, et hav af gratis smagsprøver, oplæg af gæstekokke og mulighed for at købe et ordentligt måltid mad.

Festivallen finder sted d. 6.-8. September 2013 på Tangkrogen i Aarhus.

Ses vi? :)

onsdag den 24. april 2013

Seminar on Food Waste

Pigerne hos MadSpektaklet har idag været til Seminar on Food Waste på VIA University College i Aarhus.
Vi mener, at madspild er et følsomt emne, som bør opmærksomgøres for både forbrugere, fødevareproducenter og folk som os hos MadSpektaklet :-)

Det er et emne der påvirker både dyrevelfærd, miljø og samfundsøkonomi. Vidste du for eksempel at  30% af de menneskeskabte klimapåvirkninger er pga. mad?

Dagen har været fyldt med spændende forelæsninger, heriblandt eksempelvis professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet, Selina Juul (grundlæggeren af forbrugerbevægelsen "Stop spild af mad"), Johanne S. Birn fra Agro Tech og Thomas Fremming (grundlægger af FødevareBanken).

Hos MadSpektaklet vil vi gennem udviklingen af vores events overveje grundigt, hvordan vi kan minimere madspild. Dette kan du snart læse mere om når vores events offentliggøres :-)

Har du nogle gode idéer, skal du endelig ikke brænde ind med dem, men send os endelig en mail  eller skriv en kommentar til os på Facebook.




tirsdag den 23. april 2013

Så er projektet sat igang!

I mandags mødtes vi alle tre på Lynfabrikken i Aarhus. Den første dag er som altid fyldt med spænding, nervøsitet og forventninger, og dette var også tilfældet her.
 
Hvordan er det lige man tænker kreativt og innovativt, og hvordan samles al den divergente tænkning til et endeligt slutprodukt? Hvordan går man fra teori til praksis? 
Og hvordan bliver man en ægte iværksættergruppe?
 
Dagen startede med 2 vigtige ting: Friskbrygget kaffe og masser af postits!

Her hos MadSpektaklet er der flere events i sigte, som snarest vil blive offentliggjort :-)
Vi kan næsten ikke vente, det bliver fedt!