onsdag den 22. maj 2013

Roskilde Festival 2013

Vi har længe gået og båret på en kæmpe hemmelighed, der nu endelig må offentliggøres! Kan det mon være sandt? :-) JA!! MadSpektaklet skal på Roskilde Festival 2013!

Vi skal her stå for eventet "Håndmaddernes Kamp", som en del af More Than Eating's program.
Selve eventet finder sted lørdag d. 6. juli kl 12-14, så find din madglade sjæl frem og kig forbi Gloria Zonen :)

"Håndmaddernes Kamp" er en smørrebrøds workshop, hvor du kan komme og bygge 3 forskellige håndmadder til en formidabel pris! Du lærer imens hvordan man sammensætter en sensorisk god mad, hvor de forskellige grundsmage og teksturer er i fokus.

MadSpektaklet vil gerne udfordre Jer lidt, så flere af de forskellige toppings er anderledes end dem du er vant til - du finder ikke ingredienserne til dyrelægens natmad hos os :-) Dog vil vi gerne give Jer et lille hint: der vil være fokus på nordiske råvarer - og det bliver LÆKKERT! :-)




tirsdag den 21. maj 2013

Kentaur sponsorerer forklæder! :-)


Idag blev vi utroligt glade, da vi åbnede vores mailbox og læste at Kentaur gerne vil sponsorere forstykker til os :-)

Kentaur er en virksomhed, der leverer professionel erhvervsbeklædning i et flot design og høj kvalitet - herunder køkkenbeklædning.

Når man håndterer fødevarer, er det vigtigt med en god køkkenhygiejne. Det betyder derfor meget for os, at vi nu har mulighed for ofte at skifte forstykker, når vi er ude i felten :-)

Vi takker Kentaur for hjælpen!
 
 

tirsdag den 14. maj 2013

Lakrids By Johan Bülow

MadSpektaklet har fået en fin pakke fra lakrids-expressen ;)
Folkene hos Johan Bülow synes vi har gang i nogle spændende og sjove projekter. I fredags var vi derfor heldige at modtage en pakke fra Lakrids By Johan Bülow med masser af lækkert lakridspulver og lakridsstout.
Disse produkter har vi hos MadSpektaklet leget lidt med i køkkenet og det kommer der nogle spændende opskrifter ud af. :) Opskrifterne offentliggør vi snarest her.
Opskriftudviklingen er en del af forberedelserne til vores kommende events, hvor produkterne vil indgå i maden. Det bliver lækkert!
Vi vil gerne udvide danskernes kendskab til brug af lakrids i madlavningen - uden at det skal være kompliceret :)




Til sidst lidt billeder fra vores dag i køkkenet:

Vores første forsøg med stout-sirup
Hyben-lakrids salt
Stoutsirup med lakrids
Vi siger tak :)


Vi elsker lakrids - hvad med jer?

mandag den 13. maj 2013

Produktudvikling

I fredags var pigerne fra MadSpektaklet i køkkenet for at produktudvikle.
Her blev der eksperimenteret med forskellige grundsmage og tekstur, så vi kan lave nogle gode madder til fighterne til Stafet for Livet 2013 i Aarhus d. 1. juni.

Her er lidt billeder fra dagen :-) Hvad siger I til det?



 

onsdag den 8. maj 2013

Madkulturen

I sidste uge var Marie fra MadSpektaklet i Roskilde, hvor hun var til møde med Madkulturen :-)
Madkulturen er sat igang af Fødevareministeriet, og visionen er at skabe en bedre madkultur i Danmark. Idéen er at højne madkvaliteten via innovative løsninger, der både er til gavn i det hjemlige køkken, samt ude i det offentlige.

Der skal skabes bedre mad til alle: "(...)at gøre bedre fødevarer, sunde måltider og gode smagsoplevelser tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering" (Kilde: Madkulturen)

Her hos MadSpektaklet har vi et fremtidigt event (der først må offentliggøres d. 18. maj). Dette event falder i godt jord med MadKulturens kampagne "Bedre Madder", og vi håber derfor på fremtidigt samarbejde med dem :-)

tirsdag den 7. maj 2013

Stafet for Livet 2013 i Aarhus

Vi er super glade for at kunne deltage i Stafet for Livet i Aarhus d. 1. juni.
Stafet for livet er 24 timer hvor der flere steder i landet skabes opmærksomhed om kræft og hvor man sammen fejrer livet. Stafetterne indledes med en fighterrunde hvor nuværerende og tidligere kræftpatienter (fightere) samles og synliggør deres personlige kamp. Herefter går stafetten igang hvor hvert hold mindst skal have 1 deltager på banen i et helt døgn. De 24 timer er med til at symbolisere, at kræftpatienter kæmper 24 timer i døgnet.

Fighterne er æresgæster, og skal efter fighterrunden forplejes. Her vil MadSpektaklet stå for at servere et godt måltid mad og komme med et underholdende indslag :-)
Vi er i fuld gang med at planlægge fighternes menu og vi glæder os til at støtte op om det gode formål :-)






mandag den 6. maj 2013

Kontorplads

Hurra! Så har MadSpektaklet endelig fået en fast kontorplads i et års tid :-D
Vi befinder os nu ved VIDEA i Mejlgade: i det skønne og kreative latinerkvarter i hjertet af Aarhus C.

Vi ser frem til at kunne fylde væggene og hylderne med kreative påfund, mindmaps og post its i massevis.

Så kører bussen :-)




fredag den 3. maj 2013

Forskningens Døgn d. 2. Maj

Sikke en skøn dag! MadSpektaklet var igår medhjælpere på Forskningens Døgn på projektet Ready To Cook - et eksempel på fremtidens mad til ældre.

Gennem hele dagen var der oplæg af bl.a. Kronprins Frederik og Undervisningsministeren, spændende stande med nye forskningsidéer, god musik og en dejlig stemning.
Det er inspirerende at være iblandt innovative mennesker :-)

Vi vil lige dele et par billeder med jer fra dagen (og også den fantastisk frokost vi fik serveret fra Torvet).