onsdag den 22. maj 2013

Roskilde Festival 2013

Vi har længe gået og båret på en kæmpe hemmelighed, der nu endelig må offentliggøres! Kan det mon være sandt? :-) JA!! MadSpektaklet skal på Roskilde Festival 2013!

Vi skal her stå for eventet "Håndmaddernes Kamp", som en del af More Than Eating's program.
Selve eventet finder sted lørdag d. 6. juli kl 12-14, så find din madglade sjæl frem og kig forbi Gloria Zonen :)

"Håndmaddernes Kamp" er en smørrebrøds workshop, hvor du kan komme og bygge 3 forskellige håndmadder til en formidabel pris! Du lærer imens hvordan man sammensætter en sensorisk god mad, hvor de forskellige grundsmage og teksturer er i fokus.

MadSpektaklet vil gerne udfordre Jer lidt, så flere af de forskellige toppings er anderledes end dem du er vant til - du finder ikke ingredienserne til dyrelægens natmad hos os :-) Dog vil vi gerne give Jer et lille hint: der vil være fokus på nordiske råvarer - og det bliver LÆKKERT! :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar